Skadesbehandling & Aktiv Genoptræning
Fra smertelindring på briksen til en stærk krop i hverdagen
Døjer du med en genstridig skade, der bliver ved med at blusse op?
Mærker du stivhed, ledsmerter eller overbelastningsskader i ryg, knæ, skulder, hofte eller nakke?
Mange oplever, at traditionel behandling giver en dejlig lindring her og nu – men at smerterne vender tilbage, når hverdagen og aktiviteterne starter igen. Årsagen er ofte, at den passive behandling fjerner symptomet, men lader årsagen ligge tilbage i form af svage muskler, nedsat ledstabilitet eller uhensigtsmæssige bevægelsesmønstre.
Som uddannet Idrætsskadeterapeut bygger jeg bro mellem den manuelle behandling og aktiv genoptræning. Målet er ikke kun at få dig smertefri i dag, men at gøre din krop stærk nok til, at du undgår tilbagefald fremover.
Hvordan foregår et genoptræningsforløb?
Uanset om du er motionist med en idrætsskade, kontorarbejder med musearm/nakkesmerter eller senior med slidgigt og balanceniveauet på prøve, tilpasses forløbet 100% til dig og din krops formåen.
Jeg kombinerer det bedste fra to verdener i vores sessioner:
1. Dybdegående smertereduktion (På briksen)
Vi starter med at dæmpe smerten og løsne op i vævet. Ved hjælp af fysisk behandling, massage, cupping, laserbehandling eller akupunktur genvinder vi bevægeligheden i leddene og frigør spændt bindevæv og muskler.
2. Målrettet genoptræning & teknik (På måtten & ved ribben)
Når smerten er dæmpet, skal kroppen "lære" at bruge det behandlede område korrekt igen. Gennem enkle, kontrollerede øvelser på måtten og ved ribben opbygger vi den styrke, ledstabilitet og mobilitet, som området har brug for.
Hvilke typer skader behandles der?
Genoptræning og skadesterapi er effektivt til stort set alle problemstillinger i bevægeapparatet:
- Overbelastningsskader: Løberknæ, skinnebensbetændelse, musearm/tennisalbue, svangsene- og akillesseneirritation.
- Ryg- og nakkeudfordringer: Hold i ryggen, lændesmerter, diskus-gener, stivhed i brystryggen og spændingshovedpine.
- Led- og skuldermobilitet: Rotator cuff-problemer, impingement (indklemning), frossen skulder og genoptræning af ankler eller knæ efter forstuvninger.
- Aldersrelaterede skavanker: Genoptræning af slidgigtplagede led, opbygning af gluteus-/hoftestabilitet samt balancetræning.
Det får du med fra forløbet:
- Grundig screening & analyse: Vi finder frem til roden af dit problem – ikke kun symptomerne.
- Enkle hjemmeøvelser: Du udstyres med et overskueligt og simpelt hjemmeprogram (f.eks. 5 minutters daglige øvelser med elastik), så du bevarer dine resultater.
- Tryg og professionel vejledning: Alle øvelser gennemgås nøje i klinikken, så du udfører dem helt korrekt og uden frygt for at gøre skaden værre.
Jeg arbejder med et 4-ugers forløbet, hvor pakken indeholder:
Grundig screening og holdningsanalyse ved første møde.
4 x 60-minutters intensive kombi-sessioner (30 min. behandling + 30 min. træning).
Personligt tilpasset hjemmeprogram med enkle øvelser.
Træningselastik til hjemmebrug inkluderet.
Til en samlet pris på 2695 kr.
BOOK TID TIL SKADESBEHANDLING & GENOPTRÆNING HER https://kliniklund.onlinebooq.dk